Page 304 - 2020-færdig
P. 304

6.3          Flyvepladsoperationer  og flyvepladssikkerhed


                                                                     (Operationelle procedurer 2 - 3 videoer)




            Alt bevæger sig på en flyveplads eller lufthavn, så vær årvågen!



            Mange flykatastrofer med tab af menneskeliv kunne være undgået, hvis piloterne og

            flyvelederne havde haft de rigtige procedurer og det rigtige udstyr til rådighed.
            Jordradarer, som fortæller om flyenes position og bevægelser på manøvreområdet,

            kan hjælpe flyvelederen i situationer, hvor dårlig sigt umuliggør at have visuelt

            overblik over trafikken på manøvreområdet.



            Når vi flyver VFR er vejret i reglen godt, og hvis vi holder tilstrækkeligt udsyn, kan vi

            undgå mange farlige situationer. Før vi taxier over en stoplinje, kigger vi os for – til

            begge sider – og det er en god ide at meddele højt ”BEGGE FINALER FRIE” eller

            noget tilsvarende, så man har en fast procedure for udkig. Det gælder, uanset om

            man er på en græsbane eller en større lufthavn med flyvekontroltjeneste.


            Før man begynder at flyve på en fremmed lufthavn, er det vigtigt, at man sætter sig

            grundigt ind i opbygningen af lufthavnen. Det vil sige, både hvordan baner og

            rulleveje er anlagt. Er der specielle områder for opvarmning (Run Up)? er der

            standard-taxiruter til afgang på banerne? Alt dette kan du finde i VFG Danmark

            (Visual Flight Guide)som du kan finde her: https://aim.naviair.dk/

            Man skal selvfølgelig kende markeringerne på baner og rulleveje samt skiltningen

            ved og på disse. Du kan se mere om dette i afsnittet ”Luftfartsret”.


            En anden vigtig ting for sikkerheden er, at vi anvender og kender den korrekte

            fraseologi i forbindelse med taxi (kørsel i et luftfartøj) på en lufthavn. Dette kan du

            lære på N-BEG radiokursus.

            Hvis du ønsker at vide mere om dette spændende emne, så prøv at Google

            ´”Runway Incursions”


             Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019          304
   299   300   301   302   303   304   305   306   307   308   309