Page 99 - 2020-færdig

Nogle funktioner, fx at cykle, er så automatiserede gennem træning, at vi kan

udføre funktionerne uden den store tankemæssige virksomhed. Andre funktioner,

fx at skulle lande et fly, kræver så mange korrektioner og vurderinger, at vi skal

henlede al vores mentale kapacitet på udførelse af opgaven.

Alt dette styres af hjernen og nervesystemet. Efter dette lille afsnit følger et afsnit

om sanserne, der forsyner hjernen med oplysninger, som giver os et sansemæssigt
billede af situationen. Sammen med dette kan hjernen komme frem til et kognitivt

billede af situationen – måske forstyrret af sansemæssige illusioner.

2.4.1 Det centrale og perifere nervesystem

Nervesystemet består af to dele: et centralt system og et perifert system.

Det centrale system er hjernen og

rygmarven, som begge er bygget op af

nerveceller og nervefibre. Hjernen er inddelt
i forskellige områder med forskellige

opgaver. Eksempelvis styrer ét område

følesans, andre områder styrer bevægelser,

finjusterer bevægelser eller kontrollerer

kroppens hormonkirtler.

Mellem de forskellige områder er der

nerveforbindelser, så signalerne, som går ud
fra hjernen, påvirkes fra mange områder og koordineres. Rygmarven sender

signalerne til og fra hjernen og til resten af kroppen. Rygmarven består mest af
lange nervebaner, som bringer nerveimpulserne op og ned fra hjernen.

Det perifere nervesystem er nerver, som går fra hjernen og rygmarven ud til resten

af kroppen. De perifere nerver er forbundet med rygmarven på forskellige

niveauer. Det er gennem rygmarven, at information fra disse nerver kommer til og

fra hjernen. Gennem små huller i kraniet går nogle perifere nerver direkte ud fra

Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020 99