Page 133 - PPL-2025-9fag
P. 133
Menneskelig ydeevne og begrænsninger
2.2 Den atmosfære vi flyver i
(Menneskelig ydeevne 1 - 2 videoer)
Ser man rent kemisk på atmosfærens sammensætning, består den af flg.:
78 % kvælstof
21 % ilt
0,03 % kuldioxid
0,9 % argon
0,07 % vanddamp og andre stoffer
Atmosfæren har denne procentvise sammensætning hele vejen op.
Rent fysisk ændrer trykket sig med højden. Trykket kan defineres som vægten
af den ovenliggende luftsøjle.
Det er de fleste bekendt, at luft kan komprimeres. Dette bevirker, at
trykændringen er størst nær jordens overflade.
Luft har også den egenskab, at den udvider sig, når den varmes op.
2.3 Menneskets åndedrætssystem
Alle dyr og mennesker skal hele tiden på en eller anden måde ”trække vejret”
for at tilføre kroppen ilt og skaffe sig af med kuldioxid.
Forskellige dyregrupper har løst opgaven på forskellig måde. Fisk har gæller,
hvormed de kan få fat på ilten fra vandet. Insekter har et sindrigt system af små
luftkanaler, som kaldes trakéer.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 133