Page 163 - PPL-2025-9fag

Menneskelig ydeevne og begrænsninger

Trægheden i væsken betyder, at flyet i virkeligheden kan vende således, at fx

krængning vil registreres i en forkert buegang.

Dit hoved kan vende således, at hældning føles som krængning. Efter kort tid

vil væsken dog følge med, og der opleves ikke længere desorientering.

Buegange og øresten
De sensorer, der indgår i balancesansen, er:
Synet

Kroppens stillingssans

Balancesansen med buegangene hjælper os meget, når vi har begge ”ben på

jorden” og anvender det sammen med synssansen.

Under flyvning, hvor vi ikke er i vores normale menneskevante omgivelser, kan

indtryk fra balancesansen bringe os i uvante flyvestillinger, og vi risikerer at
miste kontrollen over flyet på grund af fejlinformationer.

Problemet med vores balancesans er, at vi, når vi under flyvning fx foretager et

drej, skaber vores egen tyngdekraft. Det perfekte drej er en illusion, som snyder

vores sanseapparat, da vi ikke kan mærke det.

Over hele kroppen har vi sanseceller. Fx har vi sanseceller i muskler og sener,

som registrerer legemsdelenes indbyrdes stilling. Også hudens tryksans

medvirker ved registrering af legemets stilling.

For at en buegang skal give signal om bevægelse, skal den være med en

ændring på mindst 3 grader pr. sekund. Når man har været i denne bevægelse

ca. 20 sekunder, ophører signalerne fra denne buegang. Dette skyldes, at der

ikke mere er forskel mellem buegangens bevægelse og væsken i buegangens

bevægelse.

Derfor udfører vi rate 1 drej under skoleflyvning for at undgå rumlig

desorientering. Vi støtter os til instrumenter og skal lære at stole på disse og

ikke stole på de falske fornemmelser, vi kan få fra det vestibulære system, som

balancesansen med et fint ord kaldes.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 163