Page 220 - PPL-2025-9fag
P. 220
Meteorologi
Er der skydække om natten, ligger dette som
en dyne hen over jorden og holder på
varmen.
Er der derimod klart vejr om natten,
medfører det lavere temperaturer, fordi
varmen stråler ud i rummet, og jorden bliver
kold.
Energien til vores vejr på jorden kommer fra solen.
Solens stråler er kortbølgede og gennemtrænger luften i atmosfæren uden at
afsætte ret meget varme.
Ca. 2% af den indkommende stråling bliver omdannet til varme i troposfæren.
3.3.2.4 Drivhuseffekten
Når solens kortbølgede stråler rammer jorden, bliver denne opvarmet og
sender en langbølget varmestråling ud.
Af denne udstråling opfanges
ca. 80 % af luftens indhold af
usynlig vanddamp samt af
luftens kuldioxidindhold.
Den opvarmede atmosfære
sender stråling tilbage mod
jorden.
Man kalder det atmosfærisk
modstråling.
Hele fænomenet kaldes drivhuseffekten.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 220