Page 282 - PPL-2025-9fag
P. 282
Meteorologi
- Ved fronter / advektion
- Ved orografi
3.6.3.1 Konvektionsskyer
Konvektionsskyer er skyer af cumulus-typen, dvs. skyer med lodret opbygning.
Konvektionsskyer dannes ved adiabatisk afkøling dvs. opstigende klar luft, der
køler ned og danner skyer.
Når solens varme opvarmer jordens overflade, opvarmes den luft, der er
tættere på jorden, og denne varme luft stiger op i atmosfæren. Når luften
stiger, køles den af, og vanddampen kondenserer, hvilket skaber skyer.
Denne proces kaldes konvektion.
Et eksempel kan være godtvejrs-cumulus, som dannes på flotte sommerdage,
hvor luften ikke er for fugtig.
Højden til skybasen kan med rimelig sikkerhed beregnes ved at tage forskellen
mellem temperatur og dugpunktstemperatur og gange den med 400 fod.
3.6.3.2 Frontskyer / advektionsskyer
Disse skyer dannes, når luft føres hen over en kølig overflade, eller en koldere
luft. Skyer dannet på denne måde er langstrakte skyer, uden stor vertikal
udbredelse, og der er stabilitet under skyerne. Der kan, hvis forholdene er til
det, opstå ustabilitet i luften, og så dannes der CB.
3.6.3.3 Orografiske skyer
Orografiske skyer dannes, når fugtig luft bliver tvunget opad af bjerge eller
andre høje terræner. Når luften stiger op ad bjergene, køles den ned, og
vanddampen kondenserer og danner skyer.
Dette fænomen kaldes orografi.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 282