Page 293 - PPL-2025-9fag
P. 293

Meteorologi


                3.6.8    Sigtbarhed – begreber og terminologi


                Sigtbarhed  er  yderst  vigtigt  for  flyvning,  og  nedsat  sigtbarhed  kan  have

                katastrofale følge, hvis man begiver sig ud i det.


                Tåge udgør et problem under start og landing, på grund af den reducerede

                sigtbarhed. Da tåge er defineret ved en sigtbarhed ved jorden på mindre end

                1000 m, er det jo ikke et problem for VFR- flyvning, for den kan ikke foregå

                under disse værdier.

                Tågedis  og  tørdis  kan  derimod  give  problemer  for  VFR-flyvning,  for  her  er

                sigtbarheden op til 5 km.




                Sigtbarhedens størrelse afhænger af flere faktorer:

                    -  antal vanddråber og forureningspartikler i luften

                    -  sigtmærkets farve, kontur og størrelse

                    -  baggrundsfarve og -belysning

                    -  observatørens syn




                3.6.8.1    Skyhøjde / skybase


                På  en  dag  med  klart  definerede  skyer

                angives  højden  fra  jordens  overflade  til

                underkanten af skyerne.

                Skybase = underkanten af skyerne.

                Angives fx BKN 008, betyder det, at der er

                skyet med base i 800 fod.




                3.6.8.2    Vertikal visibility (VER VIS)


                Ved vertikal visibility (lodret sigtbarhed) forstås den maksimale afstand, hvori

                man lodret kan skelne en genstand fra omgivelserne. VER VIS anvendes når

                snefald, tåge eller tyk dis forhindrer, at skyer eller himmel kan ses.




           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025            293
   288   289   290   291   292   293   294   295   296   297   298