Page 461 - PPL-2025-9fag
P. 461
Flyveprincipper
Der er på fartmåleren tale om en IAS for stall. Denne kan være forskellig for
TAS for stall på grund af fejlvisning på fartmåleren på grund af den høje
næsestilling.
Fly kan også stalle med fuld motorkraft og ved en højere næsestilling og en
lavere fartmålervisning.
Husk – flyet kan stalle ved alle hastigheder og i alle flyvestillinger!
Flyets mindste stallhastighed med og uden flaps findes i flyets manual.
Den er baseret på:
- mindste hastighed for stall
- MSL på en standarddag
- vandret flyvning
- med motoren på tomgang ved MTOW
- kan være angivet med forskellige placeringer af tyngdepunktet - er dette
ikke tilfældet, vil den være angivet med tyngdepunktet i den forreste
tilladelige position, hvor stallhastigheden er højest.
- det vil være opgivet, om det er med eller uden flaps
Ændring i hver af ovennævnte faktorer bevirker ændring i stallhastigheden.
Derudover øges stallhastigheden ved:
- krængning
- G-påvirkning
- tyngdepunkt for langt fremme
- opretning efter dyk
Det er vigtigt, at man kender sit fly godt, herunder flyets opførsel nær stall-
grænsen, samt flyets opførsel under et stall. Træn det i sikker højde på en god
dag. Tag en instruktør med!
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 461