Page 544 - PPL-2025-9fag
P. 544
Operationelle procedurer
6.3.2 Instrumenter og udstyr
Følgende udstyr skal være ombord på flyet:
- Sæde til hver passager over 2 år
- Skulder- og lændeseler til forsæder
- Mindst lændeseler til bagsæde
- Førstehjælpskasse
- Håndildslukker
- Reservesikringer (smeltesikringer)
- ELT
Følgende instrumenter skal være ombord på flyet:
- Fartmåler
- Højdemåler
- Kompas
BL 5-61 fastsætter også krav til flyets instrumenter og udstyr. Herunder følger
udvalgte bestemmelser.
6.3.2.1 Krav til flyvemaskinen
8.1 Flyvemaskinen skal opereres inden for de begrænsninger, der fremgår af
flyvehåndbogen.
8.2 Luftfartøjschefen skal sikre sig, at flyvemaskinen har tilstrækkelig ydeevne til
den planlagte flyvning.
8.3 Flyvemaskiner skal på samtlige flyvninger være udstyret med:
a. en tilgængelig førstehjælpskasse (First Aid Kit)
b. mindst én håndildslukker installeret i førerkabinen samt i
passagerkabinen, hvis denne er adskilt fra førerkabinen
c. faste siddepladser med sikkerhedsbælte for hver person over 2 år
d. flyvehåndbog og andre dokumenter der indeholder data, der er
nødvendige, for at bestemmelserne i pkt. 8.1 og 8.2 kan overholdes, samt
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 544