Page 765 - PPL-2025-9fag
P. 765
Generel viden om luftfartøjer
Det (totale) dynamiske tryk kommer ind via pitotrøret.
Jo mere tryk, desto mere vil spiralrøret udvide sig. Det bevirker, via stænger og
trianglen, en bevægelse af viseren.
I selve instrumenthuset er der statisk tryk, så fartmåleren viser forskellen mellem
totalt tryk og statisk tryk – nemlig det dynamiske tryk.
8.12.5.1 Fartmålerviseren
Her ses selve fartmålerviseren.
Som det ses, er der farveinddelinger på
fartmåleren.
Det hvide område er flapsområdet.
Den laveste fart er stall-hastighed med
fuldvægt og med motor i tomgang. Den
højeste hastighed er max. hastighed med
flaps.
Den grønne bue er normalområdet.
Den nederste værdi er stall-hastighed ved fuldvægt med motor i tomgang, og
uden at der bruges flaps. Skillelinjen mellem grøn og gul område kaldes VNO.
Gult område. Forsigtighed skal udvises.
Rød streg angiver den størst tilladte hastighed VNE
8.12.5.2 Betegnelser for fart
Man opererer med forskellige betegnelser for fart:
- Indikeret airspeed, IAS, er det man aflæser på instrumentet.
- Kalibreret airspeed, CAS, er den indikerede airspeed korrigeret for
instrumentfejl og positionsfejl på pitotrøret (ved høje indfaldsvinkler).
På nyere fartmålere er CAS = IAS
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 765