Page 833 - PPL-2025-9fag
P. 833
Navigation
9.6.1.4 Fejlvisning på magnetkompasset
Magnetkompasset kan også være behæftet med fejl
stammende fra acceleration og drejning forårsaget af
inklinationen:
- drejningsfejl forekommer ved nord/syd kurser
- accelerations- og decelerationsfejl forekommer
ved øst/vest kurser
Da korrekt visning kan være af største vigtighed, er det selvfølgelig vigtigt at
minimere magnetkompassets fejl mest muligt.
Det gøres ved at holde kompasset adskilt fra ting med magnetiske kræfter samt
fra strøm og elektronik i øvrigt, både ved installation af forskellige instrumenter
og ved daglig brug.
9.6.1.5 Brug af magnetkompas og kursgyro i praksis
I vores planlægning af turen har vi bestemt TH for de enkelte ben.
Denne TH regner vi om til en MH ved at korrigere for variation.
Vi flyver imidlertid ikke efter magnetkompasset men efter vores kursgyro.
Før start justerer vi kursgyroen efter banens magnetiske
retning.
Kursgyroen driver lidt under flyvningen, så undervejs
justerer vi med mellemrum kursgyroen efter
magnetkompassets visning, som vi ved hjælp af
deviationstabellen regner om til MH.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 833