Page 125 - PPL-A-2022
P. 125
2.7 Grundlæggende flyvepsykologi (Menneskelig ydeevne 4 - 2 videoer)
2.7.1 Hukommelse
Gennem hele livet udformer, henter og filtrerer hjernen vores minder, mens flygtige
elektrokemiske forbindelser skabt mellem hjernecellerne hjælper vores ”grå masse”
med at huske de tanker, færdigheder, oplevelser og de kundskaber, vi erhverver.
Hvordan lærer og husker hjernen
Vores hjerneceller ændrer sig, hver gang vi lærer eller oplever noget nyt. Den
forandring, som sker ved en oplevelse, vil afspejles i vores opførsel. Man siger
”brændt barn skyr ilden”. Hvis man f.eks. har vandret ned ad en mørk gade og set
en gruppe suspekte mennesker hænge på gadehjørnet, vil mange helt automatisk
undgå denne gade en anden gang.
En oplevelse, et rigt miljø af mennesker, farver, musik, lyde, bøger eller lugte og så
videre kan danne læring. Hjerneforskere har ved forsøg i laboratorier påvist, at når
rotter bor sammen med masser af legetøj, så har de et langt større antal af
indbyrdes forbundne hjerneceller end deres ensomme artsfæller, der lever uden
stimulanser.
Når en hjernecelle aktiveres, sker det gennem frigivelse af kemiske substanser i
synapserne, kaldet neurotransmittere, som gør dem mere effektive. Forskning har
vist, at hjerneceller (neuroner), som holdes ”i form”, har flere forbindelsesled, flere
synapser. For at danne et minde skal hjernecellerne lave nye synaptiske link og
proteinmolekyler.
I dag opfatter forskere ikke hukommelse som et sted i hjernen, men som en proces,
der er uadskilleligt forbundet med fremdragning – med det ”at huske”. Den største
udløser for at huske er stærke associationer/forbindelser, især følelser.
Hvordan glemmer hjernen
Faktisk kan vi ikke miste emner i vores langtidshukommelse af sig selv. Men en
række faktorer kan føre til langvarig og alvorlig glemsel.
Sygdomme, hjernerystelse, chok, hjernebetændelse, hjernesvulst og kronisk
alkoholisme kan give skader på hukommelsen.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022 125