Page 247 - 2023_Neat
P. 247
For at forstå, hvor meget forskel der er i modstand på forskellige profiler, så prøv at
se figuren herover. Frontarealet er det samme, men der er stor forskel på
modstanden.
5.3.2 Luftstrømning omkring vingeprofiler
Her kan du se strømningen omkring et vingeprofil. Næsten intet hvirvelslæb.
Man kan dog se en neddrejning
af luftstrømmen (down-wash).
Det koster noget at ændre
retningen af en luftstrøm!
Vi får også noget, nemlig opdrift.
Profilet er asymmetrisk. Pga. krumningen på oversiden bevæger luften sig
hurtigere her. Der skabes et undertryk og, som det ses, en nedadkrummet
luftstrøm efter profilet. 2/3 af vingens opdrift stammer fra undertrykket over
vingen.
Den sidste 3.del er opdrift fra undersiden som følge af indfaldsvinklen.
Figuren til højre viser, hvad der sker
med luftstrømningen, når den
passerer en vinge. Foran suges
luften op over profilet, og når
luften strømmer hen over profilet,
øges luftens hastighed og retning
så der sker en nedad- retning
(downwash) af luftstrømmen efter,
at det forlader profilet bagtil.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023 247