Page 519 - 2023_Neat
P. 519
Det er forholdsregning og hovedregning, men du kan også bruge
navigationscomputeren til hjælp ved løsning af opgaven.
Sæt 40 ved 1 (fordi du har 40 NM
til at komme 1 NM til højre).
Så kan du ved 60 aflæse 1,5.
Tilbage til indholdsfortegnelse
9.10.5 Anflyvning og landing
I god tid før man ankommer til ankomstlufthavnen, skal man forberede sig på sin
anflyvning, idet der er forskellige ankomstprocedurer. Hvor mange og hvilke
afhænger af lufthavnens klassifikation.
Normalt foregår landingsrunden i 1000 ft GND, og man følger samme runde som
de øvrige fly på vej til landing.
I en kontrolzone kan man komme ud for at skulle vente i en holding (en nærmere
angivet venteposition), til flyvelederen giver tilladelse til landing
Er det en kontrolleret lufthavn, kalder man op, før man når kontrolzonen
og får af flyvelederen besked på, hvordan man skal forholde sig, hvad
pladsens QNH er, hvilken bane der er i brug mm.
Er det en AFIS-plads, kalder man op og beder om landingsinformationer,
og man giver selv information om, hvordan man forholder sig.
Er pladsen uden bemanding kalder man alligevel op for at høre, om der er
andre fly i landingsrunden, samt sige hvad man gør.
519
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023