Page 131 - 2020-færdig_Neat- iPad
P. 131
af, hvis der lyder et højt brag uden for vinduet etc.) kaldes en fasisk alarm. Afhængig
af hvor vigtig ændringen er, vil den i kortere eller længere tid afbryde den aktivitet,
man er i gang med. Hvis det der sker, ikke er vigtigt, vil den mentale hæmnings-
mekanisme bevirke, at man igen hurtigt kan fokusere på sin aktivitet.
Evnen til let at aktivere, afbryde og re-aktivere opmærksomheden er centrale
aspekter ved opmærksomheds-fleksibiliteten, og har central betydning i tilfælde,
hvor man skal forholde sig til nye opgaver eller opgaver, som er anderledes end
dem, man plejer at lave. Det at kunne kontrollere sin opmærksomhed, er en
særdeles vigtig evne i mange hverdagssituationer.
Opmærksomhedsforstyrrelser
Forskellige aspekter ved opmærksomheden kan påvirkes af faktorer så som
udmattelse, stress, alkohol og stoffer. Nedenfor kan du læse om forskellige faktorer,
som kan påvirke opmærksomheden.
Aldring
Med alderen bliver man typisk langsommere til at lave mental informations-
behandling, hvilket påvirker evnen til selektiv opmærksomhed. Forskning har påvist,
at evnen til at ignorere forstyrrelse er reduceret hos ældre mennesker, som derfor
er mindre effektive, når det kommer til opgaver med to eller flere ting, der skal
udføres på samme tid. Således vil en 20-årig sjældent opleve det som svært at læse,
mens der spiller musik i baggrunden, mens det for en 60-årig kan være meget
generende med baggrundsmusik.
Hyperaktivitet
Nogle mennesker er hyperaktive eller lider af opmærksomhedsforstyrrelse. Dette
viser sig typisk som besvær med opmærksomheds-fleksibilitet: personen finder det
ekstremt svært at fokusere på noget og bliver konstant distraheret af forskellige ting
i omgivelserne (lugte, lyde, visuelle indtryk) eller psykiske faktorer (forskellige tanker
og følelser). På grund af en dysfunktion i den mentale hæmning, kommer personen
til at forholde sig til alt for meget irrelevant information og oplever det vanskeligt, at
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019 131