Page 149 - 2020-færdig_Neat- iPad
P. 149

Du kan genfinde både trug og ryg på trykkortet herover

            Når man under flyvning holder en tilsyneladende konstant højde, er det i

            virkeligheden et konstant tryk, man følger. Fx 1000 hPa.



            Luft kan komprimeres

            Luft har den egenskab, at den kan komprimeres (presses sammen). Jo større trykket

            er, desto mindre fylder en luftmængde. Ved havoverfladen er luften komprimeret

            mest, og jo højere man bevæger sig op, jo mere vil luften udvide sig. Hvis man

            opvarmer en luftmængde, vil den udvide sig. Afkøler man luft, vil den trække sig

            sammen og fylde mindre. Der gælder nedenstående sammenhæng mellem luftens
            rumfang og hhv. tryk og temperatur.




                          Luftens rumfang er omvendt proportionalt med trykket
                          Luftens rumfang er proportional med temperaturen






            3.3.5  Højdemåling


            Da højdemåleren anvendes for at angive flyets højde over terræn, samt for at give
            vertikal adskillelse fly og fly imellem, er det nødvendigt, at alle højdemålere bliver

            indstillet efter et og samme forhold mellem tryk og højde.

            Dette har ført til indførslen af en kunstig atmosfære, kaldet International Standard

            Atmosfære (ISA). ISA-forholdene er:




                            Tryk ved MSL                        1013,25 hPa
                                                                     0
                            Temperatur ved MSL                  + 15 C
                                                                   0
                            Temperaturgradient                  -2 C pr. 1000 FT højde
                            Luften er                           Tør




            Ud af dette kan man udlede, at isobarfladerne og isotermerne er indbyrdes

            parallelle og parallelle med MSL. Dette bevirker, at der må være vindstille.






           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019            149
   144   145   146   147   148   149   150   151   152   153   154