Page 315 - 2020-færdig_Neat- iPad
P. 315
Motor brænder og er gået i gang:
Giv gas til 1800 omdrejninger pr. minut, taxi til egnet sted, lad motoren køre et par
minutter, luk for benzin ved hanen/benzinvælgeren. Tag ildslukkeren med ud og sluk
ilden, hvis det stadigvæk brænder.
6.5.4 Elektrisk brand
Hvis du har prøvet at kigge ind under instrumentpanelet, vil du have set de
ledningsbundter, der er skjult derinde. Hvis der sker en kortslutning, kan den
udviklede varme resultere i en elektrisk brand. Normalt ryger det bare og lugter
fælt.
Du skal nu:
Slukke for hovedkontakten (strøm fra batteri og generator), lukke for den frisk-
luft/kabinevarme, der kan komme ind i nederste del af kabinen, åbne for frisk luft
fra højt placerede friskluftindtag.
Hvis det ikke ophører med ild/røgudvikling så brug halonslukkeren.
Efter slukning, luft ud i kabinen, land snarest.
6.5.5 Kabinebrand
Hvis en passager har siddet og fumlet med tændstikker eller lighter og fået antændt
noget brændbart, så klap ilden ud, dæk den til, så den går ud. Brug evt. flasken med
vand fra lommen i stoleryggen! (for det er en god ide at have en flaske med vand
med, den kan også bruges ved halsbrand )
6.5.6 Bekæmpelse af brand
De fleste brande opstår heldigvis ikke, mens flyet er i luften, men før flyvningen
starter.
Ved tankstande er der anbragt ildslukkere. Det er pulverslukkere.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019 315