Page 56 - 2020-færdig_Neat- iPad
P. 56

For at forhindre sandflugt for enden af baner, når jetflyene starter, har man lagt

            asfalt ud et stykke før banen begynder. Hvis man ved start fra bane 27L får brug for

            at afbryde starten og bremse flyet, kan stykket med de hvide pile på bruges. Man

            kalder dette stykke ”stopway” eller overrun. Stykket med gule ”chevrons” (pile) på

            kaldes ”clearway” og kan bruges som hindringsfrit stigeområde. Men ved start fra

            bane 09, som jo må ske før tærsklen, er området med gule chevrons ofte lavet som
            ”Blast Pads”, som hindrer, at blast (jetstrømmen) fra de store fly blæser overfladen

            væk.





            Banelys

            Banelys bruges, når det er mørkt, eller når sigtbarheden er reduceret. Vi kan tænde

            lys på ubemandede flyvepladser ved at taste et antal gange med sendeknappen på

            en angivet frekvens.






                                                           Banekantlys er hvide
                                                           Baneendelys er røde
                                                           Banetærskellys er grønne

                                                           Rullevejs kantlys er blå
                                                           Evt. rullevej centerlys er grønne
            Anflyvningslys

            Til hjælp ved visuel anflyvning er nogle baner udstyret med VASIS eller PAPI lys.

            VASIS systemet består af lys anbragt efter hinanden i banens
            længderetning.

            Lamperne er opbygget således, at når man ser dem fra stor vinkel,

            viser de hvidt lys. Bevæger man sig ned i lavere højde, vil man se

            lamperne som rød. Så det gælder om at ligge for højt til den

            nærmeste lampe og for lavt til den lampe, der står fjernest.

            Landingen vil så ske mellem de 2 lamper.

            VASIS står for Visual Approach Slope Indicator System.






           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019            56
   51   52   53   54   55   56   57   58   59   60   61