Page 71 - 2020-færdig_Neat- iPad
P. 71
Lufttrafikhændelse
En flyvehændelse, der hovedsagelig relaterer sig til bestemmelserne for lufttrafik-
tjeneste, og hvor luftfartøjer passerer hinanden i en sådan nærhed, eller hvor andre
vanskeligheder forårsaget af mangelfulde procedurer, manglende efterlevelse af
procedurer eller fejl ved hjælpemidler på jorden resulterer i, at der opstår en
faretruende situation. Der henvises i øvrig til bilag 1 og 2 til bekendtgørelse BL 7-4.
Eksempler på flyvehændelser og lufttrafikhændelser
- Risiko for kollision med et luftfartøj, terræn eller andet objekt eller anden
risikabel situation, hvor en afværgemanøvre ikke var påkrævet (kørsel incl.).
- Uautoriseret baneindkørsel, hvor en afværgemanøvre ikke var påkrævet, eller
afkørsel af rullebane, forplads eller standplads.
- Mistet orienteringen i forhold til aktuel position eller et andet luftfartøj eller
orienterings/navigations-problemer, der af sikkerhedsmæssige årsager kræver
ATS-assistance (Air Traffic Service).
- Forkert programmering, opdatering eller indkodning i udstyr, der bruges til
navigations- eller præstations-kalkulationer, eller anvendelse af forkerte data,
der har betydning for flyvningens planmæssige udførelse, herunder fejl på
anvendt GPS-udstyr (Global Positioning System) og i tilhørende databaser.
- Anvendelse af luftfartøjets nødudstyr eller foreskrevne nødprocedurer til
håndtering af en situation.
- En begivenhed, der medfører afgivelse af nød- eller ilmelding. (»Mayday« eller
»Pan«).
- Utilfredsstillende funktion af ethvert nødsystem eller nødudstyr, inkl. alle
udgange og belysning, også når dette anvendes til uddannelses- eller
prøveformål.
- En fuglekollision (inkl. en fuglekollisionsrapport, hvis omfattet af gældende
bestemmelse, BL 3-16).
- Afgivelse af betydelig ukorrekt, utilstrækkelig eller vildledende information fra
jordtjenester, f.eks. Air Traffic Control (ATC), Automatic Terminal Information
Service (ATIS), meteorologiske tjenester, navigationsdata-baser, kort,
manualer mv.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019 71