Page 265 - 2023_Neat
P. 265

skaber formmodstand.

               -  rigge styrelinerne
                  således, at krængerorsudslag også bevirker, at sideroret aktiveres.


             På de fleste fly er det nødvendigt, at piloten aktivt trykker lidt på sideroret til

             samme side, som der drejes til, for at overvinde krængerorsmodstanden og udføre

             koordinerede drej.




             Sideroret

             Sideroret betjenes via. pedaler. Trædes

             højre pedal frem (situationen på flyet til

             venstre), vil der opstå en tværkraft på

             halen, som drejer denne mod venstre.
             Den primære virkning er, at flyets næse drejer til højre. Sekundært får den venstre

             vinge mere fart på, og dermed større opdrift, hvilket resulterer i en krængning til

             samme side som drejningen.

             På nogle fly er krænge- og sideror sammenkoblet for at mindske de sekundære

             virkninger.




             5.6.2 Trim
             For at lette manøvreringen af et fly er der påsat trim-klapper.

             Der er faste trim-klapper på rorene, som kan bukkes, når flyet står på jorden. De

             justeres således, at flyet ved normal rejsehastighed ikke flyver skævt. Der er også

             trim, som skal justeres via trimhjul inde fra cockpittet.



             På figuren ses højderorstrim. Virkemåden er,

             at en lille klap bagerst på roret aktiveres og

             får hovedrorfladen til at bevæge sig.

             Klappen bevæges nedad. Det skaber en krum
             flade opadtil, hvorved roret suges opad.

             Dette bevirker en krummere underside af højderoret, og vi får en nedadrettet

             halekraft, som får flyets næse til at bevæge sig opad.


           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023            265
   260   261   262   263   264   265   266   267   268   269   270