Page 44 - BEG
P. 44
Henning Bach Andersen
9. Prioritering af meldinger
Ikke alle meldinger er lige vigtige. Et fly i en nødsituation har mere brug for
radiofrekvensen end flyet, som ønsker at få information om vinden på lufthavnen.
Det er grunden til, at man har lavet en prioritetsrækkefølge.
Højeste prioritet har nødmeldinger. Prioritetsrækkefølgen ses herunder
1. Nødmeldinger
2. Ilmeldinger
3. Pejlinger
4. Sikkerhed
5. Meteorologiske meldinger
6. Regularitet
Prioritetsrækkefølgen huskes lettest som NIPS MR, i udtale Nips Mister
Herunder følger eksempler på meldinger, der indgår under de forskellige prioriteter:
9.1 Nødmeldinger
Når en alvorlig og overhængende fare, der kræver øjeblikkelig assistance truer,
sender man en nødmelding. Kun fartøjschefen eller dennes stedfortræder kan
foranledige en nødmelding afsendt.
Man kalder op på den frekvens man er på, eller hvis den ikke er egnet, på
nødfrekvensen 121,5 MHz og der indledes med signalet MAYDAY, om muligt udtalt
tre gange.
Derefter i rækkefølge så mange som muligt af nedenstående punkter:
a) Kaldesignalet på den station meldingen er tiltænkt, evt. ”ALL STATIONS”.
b) Eget fuldt kaldesignal.
c) Beskrivelse af nødsituationen.
d) Luftfartøjschefens hensigter.
e) Luftfartøjets position, højde og kurs
f) Andre relevante oplysninger til brug for eventuel eftersøgning
44