Page 53 - BEG
P. 53
Henning Bach Andersen
VHF og UHF
VHF og UHF radiobølger udbredes i rette linjer fra senderen. Der skal være ”line of
sight” mellem stationerne. Den maksimale rækkevidde er afhængig af senderens
udgangseffekt og er normalt op til ca. 200 NM.
For at kunne række så langt, kræves at flyet er i en bestemt højde over jordens
overflade.
Vi har en formel for rækkevidde som siger, at:
Rækkevidde i NM = 1,23 * Højden i fod
Lad os antage at vi flyver i 2500 fod.
Rækkevidden er da 50 * 1,23 = 61,5 NM
Flyver vi i 900 fod er rækkevidden 30 * 1,23 = 37 NM
10.3 Frekvensbeskyttelse
Antallet af kanaler til rådighed for kommunikation på den del af VHF båndet, som
anvendes til flyvning er 760.
Når der nu ikke er flere kanaler, er det nødvendigt at lave det, vi kalder
frekvensbeskyttelse.
Flere stationer har samme frekvens, og hvis den maksimale rækkevidde fx er 200
NM, vil stationer, som befinder sig 400 NM fra hinanden, kunne modtage de
udsendte signaler.
Derfor kan man i VFG’en efter angivelsen af frekvensen se, at der står fx (4000 ft./25
NM). Dette angiver, at frekvensen ikke må benyttes i højder over 4000 fod eller i
større afstand end 25 NM fra stationen.
Til kommunikation anvendes frekvenser fra 118,000 MHz til 136,975 MHz.
Kanalafstanden er 25 KHZ.
Så den næstlaveste frekvens, der kan bruges, hedder 118,025.
Der er indført en kanalafstand på 8,33 KHz for radioer, som benyttes i de højere
luftlag i forbindelse med IFR flyvning. I 2021 bliver der krav til VFR fly om, at de også
skal have radioer med 8.33 kHz kanalafstand.
53