Page 16 - 2023 - N-BEG
P. 16
© Henning Bach Andersen
Som du måske bemærkede på forrige side, lavede vi opkald til Herning Radio,
hvor vi præsenterede os som OY-CTZ (OSKAR YANKEE CHARLIE TANGO ZULU). Da
Herning Radio svarede tilbage, kaldte han os O-TZ (OSKAR TANGO ZULU). Det gjorde
han, fordi det er tilladt at svare opkaldet med en forkortelse.
Næste side ses eksempler på anvendelse af kaldesignaler og forkortelse af disse.
3.4.3 Kaldesignaler for fly
Bogstaver
Som kaldesignaler for luftfartøjer skal en af de tre nedenfor angivne typer
anvendes:
A) Bogstaver eller tal bestående af luftfartøjets registrering (Fabrikat eller type
kan indgå som vist i eksempel herunder).
B) Luftfartsselskabets telefonibetegnelse efterfulgt af de sidste fire bogstaver
eller tal i luftfartøjets registrering.
C) Luftfartsselskabets telefonibetegnelse efterfulgt af rutenummer.
Ovennævnte kaldesignaler A) og B) kan forkortes. Type C) kan ikke.
Eksempler på kaldesignaler og forkortelser:
Fulde kaldesignal Forkortet kaldesignal
A) OYABC OBC eller OABC
GALKR GKR eller GLKR
4XLLK 4LK eller 4LLK
N52876 N76 eller N876
Cessna SEDKL Cessna KL eller Cessna DKL
B) Scandinavian YABC Scandinavian BC eller Scandinavian ABC
C) Scandinavian 531 Kan ikke forkortes
Ved udvekslinger af meldinger indenfor samme opkald kan kaldesignalet
undlades.
16