Page 45 - BEG-2023
P. 45

© Henning Bach Andersen


            Enhver station er pligtig til at følge en nødkorrespondance, indtil nødvendig hjælp er

            tilvejebragt. Et hvert luftfartøj, som hører et nødsignal, skal indføre det i

            luftfartøjsjournalen (logbogen).


            Den kaldte luftfartsstation eller den første station, der reagerer på nødmeldingen,

            skal:

                a)  Øjeblikkeligt kvittere med luftfartøjets kaldesignal, efterfulgt af eget

                   kaldesignal og fraseologien ”Received Mayday”
                b)  Overtage kontrol med kommunikationen eller efter omstændighederne

                   overdrage den til anden mod samtidigt at informere luftfartøjet derom.

                c)  Underrette alle behørige i henhold til alarmeringsplanen.


            Det luftfartøj der er i nød, eller den luftfartsstation, der har overtaget kontrol med

            nødtrafikken, kan pålægge andre, der forstyrrer udvekslingen af nødtrafikken,

            radiotavshed ved at udsende:

            Luftfartsstationens kaldesignal – All stations -”Stop transmitting, Mayday”.


            Når luftfartøjet, der har udsendt Mayday, ikke længere befinder sig i nødsituation,

            skal det udsende annullering heraf til den kontrollerende luftfartsstation således:

            Luftfartsstationens kaldesignal – luftfartøjets kaldesignal – ”Cancel distress”



            Den kontrollerende luftfartsstation skal, når nødtrafikken er ophørt, og radiotavshed
            ikke længere er nødvendig, udsende:

            Luftfartstationens kaldesignal - All stations, ”distress traffic endet”.



            Hvis der er transponder i flyet squawkes 7700 mode A for at angive en nødsituation.
            Har man fået tildelt en squawk- kode bibeholdes denne.



            Næste side ses et billede af og en fortælling om fraseologien ved et motorstop.







                                                                                                          45
   40   41   42   43   44   45   46   47   48   49   50