Page 57 - Principles of flight – Helicopter
P. 57
Hvis objektet forbliver i svingninger omkring udgangspunktet, siges det at have
neutral dynamisk stabilitet
Hvis objektet efter forstyrrelse får større og større udsving i forhold til
udgangspunktet, siges det at være dynamisk ustabilt.
Når vi taler om helikopterens stabilitet kommer det an på, om vi holder på
styregrejerne, eller om de er frie.
Generelt sagt er helikoptere, når vi har fat i styregrejerne (stick held) statisk stabile,
men dynamisk ustabile. Så helikopteren vil som første reaktion vende tilbage mod
den oprindelige flyvestilling efter en forstyrrelse, men bevægelsen vil passere forbi
udgangspunktet, og udsvingene bliver progressivt større.
Hvis vi ikke har fat i styregrejerne (stick free), er de fleste helikoptere statisk
ustabile, og så kan der jo ikke efterfølgende være nogen dynamisk stabilitet.
I den efterfølgende tekst regner vi med, at du har fat i styregrejerne (stick held).
5.9.3 Helikopterens akser og bevægelser
Længdestabilitet er stabilitet omkring aksen - du ser det markeret med grøn farve
på figuren her. Aksen går tværs gennem cockpittet
og kaldes tværaksen.
Længdestabilitet er stabiliteten omkring
helikopterens tværakse!
Bevægelse omkring denne akse sker med cyclic,
ved at rotorkredsen tiltes forover, når cyclic føres
frem. Man siger, at helikopteren hælder på dansk,
og på engelsk hedder det pitch.
Stabiliteten omkring denne akse afgøres af tyngdepunktets placering i forhold til
den kraft, der påføres, og det punkt hvori denne kraft påføres. Under flyvning
skaber en stabilisator anbragt på halebommen tværstabilitet. På billedet kan du se
denne stabilisator tegnet med rødt.
Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole 2021, h.b.sunds@gmail.com S. 57