Page 419 - 2025 - Flyveteori - 9 fag - færdig_Neat
        P. 419
     Kommunikation
                Derefter i rækkefølge så mange som muligt af nedenstående punkter:
                    a)  Kaldesignalet  på  den  station  meldingen  er  tiltænkt,  evt.  ”Til  alle
                       stationer”.
                    b)  Eget fuldt kaldesignal.
                    c)  Beskrivelse af nødsituationen.
                    d)  Luftfartøjschefens hensigter.
                    e)  Luftfartøjets position, højde og kurs
                    f)  Andre relevante oplysninger til brug for eventuel eftersøgning
                Enhver station er pligtig til at følge en nødkorrespondance, indtil nødvendig
                hjælp er tilvejebragt. Et hvert luftfartøj, som hører et nødsignal, skal indføre det
                i luftfartøjsjournalen (logbogen).
                Eks:
                     MAYDAY - MAYDAY -  MAYDAY
                     ROSKILDE TOWER
                     OY BKA
                     MOTORSTOP, FORETAGER EN NØDLANDING ER 2 MIL VEST FOR RK I 2000
                     FOD STYRER 270 GRADER
                Den  kaldte  luftfartsstation  eller  den  første  station,  der  reagerer  på
                nødmeldingen, skal:
                  a)  øjeblikkelig  kvittere  med  luftfartøjets  kaldesignal,  efterfulgt  af  eget
                       kaldesignal og fraseologien ”Modtaget Mayday”.
                       Eks:
                          OY BKA
                          ROSKILDE TOWER
                          MODTAGET MAYDAY
                  b)  overtage kontrol med kommunikationen eller efter omstændighederne
                       overdrage den til anden mod samtidigt at informere luftfartøjet derom.
                  c)   underrette alle behørige i henhold til alarmeringsplanen.
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025            419





