Page 34 - PPL-2025-9fag
P. 34
Luftfartsret
1.3.6.5 Flyvning under broer
Flyvning mellem broers pyloner samt under broer, luftledninger eller lign. er
ikke tilladt uden Trafikstyrelsens tilladelse. (Broers pyloner betragtes som en
enkelt hindring, selv om afstanden mellem dem er mere end 300 m).
1.3.6.6 Gennemgangshøjde, gennemgangslag, gennemgangsniveau
VFR-flyvning, der foregår over gennemgangshøjden, skal udføres i et
flyveniveau ud fra skemaet i BL 7-13. Herfra er dog undtaget flyvning i
forbindelse med stigning eller nedgang.
I praksis skal man, når man passerer det, der kaldes gennemgangshøjden (3000
ft - undtagen i Copenhagen Area, hvor den er 5000 ft), stille højdemåleren på
standardindstilling 1013,25 hPa.
Når man gør det, flyves der ikke i ”højder over havet”, men i et flyveniveau, der
angives som antallet af hundrede fod, højdemåleren indikerer i forhold til
standardindstillingen, fx hvis højdemåleren viser 4200 ft, benævnes dette som
flyveniveau 42.
VFR-flyvning er forbudt over FL 200, så højeste FL for VFR er FL 195 (se afsnit
vedr. flyvehøjder).
IFR-flyvninger udføres i flyveniveauer der ender på et ”0”.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 34