Page 415 - PPL-2025-9fag
P. 415
Kommunikation
4.11.2.2 Dine procedurer og fraseologi ved radiofejl
Du har konstateret at din sender er OK, men du får ikke svar.
I håbet om, at det er de andres udstyr, der fejler noget, fortsætter du med at
afgive meldinger.
Du indleder disse med frasen:
- ”Sender blindt”
og afgiver de meldinger, du ellers ville afgive.
Du har konstateret, at der er fejl i din modtager.
Du indleder med frasen:
- ”Sender blindt på grund af modtagerfejl”
og afgiver de meldinger, du ellers ville afgive.
Meldingen skal indeholde oplysning om, hvad piloten agter at foretage sig samt
tidspunkt for næste opkald.
Hele meldingen skal kun sendes 1 gang men med gentagelse af dele af
meldingen for at give modtageren større mulighed for forståelse og fordi
meldingen kunne være sammenfaldende med meldinger fra andre fly.
Man angiver tidspunktet for næste forventede opkald, så frekvensen kan være
fri og jordstationen kan være forberedt.
- Eks: ”Billund Twr. OYBKA sender blindt passerede Give 43 kalder op igen
nord for banen 47 – gentager – Billund Tower OYBKA sender blindt
passerede Give 43 kalder op igen nord for banen 47”
Hvis flyet er udstyret med transponder, squawker du 7600.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 415