Page 470 - PPL-2025-9fag
P. 470
Flyveprincipper
Jo længere bagud tyngdepunktet er, jo fladere spind og jo sværere at stoppe
rotationen, fordi opretning sker med sideror, og jo større afstand fra sideror til
tyngdepunkt, desto større magt har sideroret.
Og flyets stabilitet er jo også bedre desto længere fremme tyngdepunktet er
placeret.
Tilbage til indholdsfortegnelse
5.4.4 Flaps, slots og slats
Flaps, slots og slats er forskellige former for opdriftsfremmende midler.
5.4.4.1 Flaps
Flaps er typisk monteret på vingebagkanten bagtil på vingen mellem krop og
krængeror. Det er bevægelige flader, der kan bevæges nedad i en vis vinkel, og
i nogle tilfælde (primært på svævefly) også opefter.
Flaps anvendes ved start (kortbane
start) samt på bløde baner, hvor
man ønsker mindre friktion.
Desuden ved landing af fly.
Ved landing kan man få en stejlere
nedgang ved en lavere hastighed.
Landingsafløb reduceres ved lavere anflyvningshastighed.
Brug af flaps giver større opdrift og muliggør flyvning med lavere fart.
Med flaps ude staller vingen ved lavere indfaldsvinkel!
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 470