Page 175 - PPL-2025-9fag
P. 175

Menneskelig ydeevne og begrænsninger


                Du kan selv gøre meget for at undgå flyverelateret stress og heraf måske akut

                stress:

                  -  Planlæg turen i detaljer

                  -  Sørg for at have alternative muligheder

                  -  Sørg for gode arbejdsforhold – både før og under flyveturen

                  -  Nyd turen – vær positiv




                Grænserne  for  overbelastning  er  højest  individuelle.  Nogle  kan  vedvarende

                køre i højt gear, andre må geare ned.


                Det gælder også her om at kende - og erkende - sine grænser.



                Tilbage til indholdsfortegnelse




                2.6.4    Alkohol


                Vi kender nok alle virkningen af alkohol. Ydeevnen nedsættes ved bare en lille

                mængde alkohol, og som noget af det første mister man dømmekraften, når
                man indtager for meget.


                De lovmæssige krav siger, at ingen, med en alkoholpromille i blodet på eller

                over 0.20, må fungere som besætningsmedlemmer på et fly.




                Én ting er promillen, noget andet er tømmermænd efter en nat i byen. Der kan

                sagtens gå 24 timer, før man er 100% ”fit for flight” igen efter at have indtaget

                alkohol.




                Normalt regner man med, at det tager ca. 1 time og 15 min. at forbrænde én

                genstand, så man kan nogenlunde regne ud, hvor lang en pause man skal holde,

                til indtaget alkohol er forbrændt. Der er ikke måder til hurtig forbrænding.


                På engelsk findes et godt udtryk: At least 8 hours from bottle to throttle.




           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025            175
   170   171   172   173   174   175   176   177   178   179   180