Page 70 - PPL-2025-9fag
P. 70

Luftfartsret


                1.5.3.3    Transponder


                Svaret  fra  transponderen  i  flyet  består  af  4  talcifre  mellem  0  og  7.  Der  er

                mulighed for 4096 forskellige svar fra flyet, alt efter hvilke cifre piloten har

                indstillet transponderen på.

                Her  ses  et  billede  af  en

                transponder




                Står vælgerknappen på OFF, er der slukket for transponderen.


                Vi  sætter  vælgerknappen  på  STB  (Stand  By),  når  vi  under  opstart  af  det

                elektriske udstyr kommer til punktet i checklisten.




                I denne stilling varmes transponderen op, så den er klar, når vi på banen, lige

                før start, stiller transponderen på ON. I ON stilling sender transponderen de 4

                cifre,  der  er  drejet  ind  i  de  4  ruder.  Transponderen  sender  et  sekundært

                svarsignal i mode A (ALFA).




                Sættes  vælgeren  i  stillingen  ALT,  sendes  information  om  flyets  højde  med

                svarsignalet.  Det  sker  dog  kun, hvis  flyet  er  udstyret  med  en  encoder,  som

                forsyner transponderen med oplysninger om flyets trykhøjde (højde i forhold

                til 1013 HPa). Når transponderen sender oplysninger om højde, siger vi, at den

                er i mode C (CHARLI).




                Funktionen IDENT får signalet fra din transponder til at blinke på flyvelederens

                skærm, så han kan identificere dig. Denne funktion må kun benyttes, hvis man

                er instrueret herom!




                Er flyet forsynet med transponder, skal denne være tændt under flyvning. Har

                transponderen mode C, skal den stå i positionen ALT og være aktiveret under

                flyvning.


           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025            70
   65   66   67   68   69   70   71   72   73   74   75