Page 150 - PPL-A 3fag
P. 150
Kompassets nåle retter sig ind efter jordens magnetiske kraftlinjer. Disse kraftlinjer
er forholdsvis svage og forløber ikke i lige linjer, men slynger sig som åer over
landskabet (se isogonerne på flyvekortet). Dette kan skyldes forekomst af fx jern og
andre magnetiske stoffer i undergrunden.
Når vi arbejder med kort, er de refereret i forhold til sand nord (geografisk nord).
Vinkel-forskellen på sand nord og det, vores kompas skulle pege på (magnetisk
nord), kaldes for variation. Du studsede måske over ordet ”skulle”. Der kan være
ting ved vores kompas eller ting i flyet, som distraherer jordens magnetfelt, så der
opstår en fejlvisning. Omkring hver eneste ledning er der et magnetfelt, som kan
forstyrre kompassets visning. Også headsættets små indbyggede magneter bringer
vores kompas til fejlvisning.
Flymekanikeren kan kontrollere kompasset og justere deviere)
det, så det tilnærmelsesvis viser korrekt. Restdeviationen
angives i et såkaldt deviationsskema, således at man til
forskellige kurser kan se, hvor mange grader der skal korrigeres med. Begrebet
hedder deviation, og er vinklen mellem det kompasset peger på og den magnetiske
nordpol (på vores del af kloden).
En anden kilde til fejl ved kompasset er et begreb, man kalder inklination. På figuren
herunder kan du se, hvad det er.
Som det ses, står feltlinjerne næsten lodret ved
polerne. Vinklen bliver mindre jo længere sydpå,
man kommer.
I praksis bevirker det, at kompasnålen har
hældning (dip) mod den magnetiske nordpol. Når
den står lidt skrå, og ophængningspunktet er i centrum, vil den ende, der vender
væk fra nordpolen, have større masse og tyngdepunktet ligge forskudt for
ophængningspunktet. Dette vil give accelerationsfejl øst-vestlige kurser. På nord-
sydlige kurser vil det give fejl ved drej.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021 150