Page 404 - 2023_Neat
P. 404
Spændingen, vi får fra en generator eller alternator (dynamo eller vekselstrøms-
generator), er som udgangspunkt forskellig.
En alternator afgiver en
Alternating Current
(vekselspænding), som via
ensrettere (dioder) laves
om til jævnspænding.
I dynamoen er der en
kommutator i stedet for
slæberinge, som der er i
generatoren. Når man tager
spænding ud fra
kommutatoren, får man en
jævnspænding uden at skulle bruge dioder.
Det blev en noget teoretisk fremstilling. I dag sidder der vekselstrømsgeneratorer i
de fleste fly. De producerer bedre ved lave omdrejninger og er mere simple i
opbygningen. Der skal tilføres en magnetiseringsspænding for at få en generator
uden permanent magnet til at afgive spænding. Er batteriet på flyet helt fladt
(uden ladning), kan det derfor ikke betale sig at håndstarte det, for uden spænding
til magnetisering kommer der ingenting fra generatoren.
Tilbage til indholdsfortegnelse
8.5.3 Det elektriske system
Næste side ses et diagram over det elektriske system i en Cessna 172.
Det elektriske system i flyet består af et batteri, 12 eller 24 volt, som driver
starteren rundt. Når motoren er i gang, producerer generatoren (ALTernatoren)
strøm.
Den producerede spænding er en vekselspænding, som ensrettes til jævnspænding
på ca 14 V eller 28 V, der er nødvendig for at oplade batteriet.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023 404