Page 427 - 2023_Neat
P. 427
På figuren her vises princippet i tændingssystemet. Kun den ene magnet er vist.
Den roterende magnet
drives af motoren via
tandhjul.
Når kontakten i
primærkredsløbet åbnes
af kammen på akslen,
falder feltlinjerne
sammen, og støttet af
kondensatoren vil dette
bevirke, at der induceres en høj spænding i sekundær viklingen. Spændingen er ca.
20.000 volt, og strømfordeleren sørger for, at spændingen kommer til det rigtige
tændrør.
Bemærk magnetvælgerkontakten nederst. Når man vælger magneten OFF, sluttes
kontakten, og der kommer stel på begge sider af primærviklingen. Hvis der er fejl
på systemet i form af en knækket ledning, eller en kontakt som ikke vil slutte,
bevirker det, at magneten er ON hele tiden. Det er godt, for så går motoren ikke i
stå.
Det er ikke altid, at sådan en fejl opdages.
Vi standser motoren efter flyvning ved at trække mixture ud og derved lukke af for
benzintilførsel. Hvis vi prøvede at standse motoren på samme måde, som vi
standser bilens motor, nemlig ved at dreje nøglen, ville vi opdage, at motoren ville
fortsætte med at gå.
Derfor skal du passe på, hvis du fx vil dreje propellen, for er en ledning knækket,
eller slutter kontakten ikke, så går motoren altså i gang – hvis mixture er rich. Hvis
mixture er lean, burde flyets motor ikke starte. Men der kan måske være netop de
dampe, der skal til, for at den tænder og snurrer en eller 2 omgange.
427
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023