Page 438 - 2023_Neat
P. 438

Nu har man jo heldigvis andre instrumenter i flyet, men det har haft fatale følger,
             at et statisk eller dynamisk luftindtag var blokeret.

             Et eller flere statiske indtag forsyner højdemåler, variometer og fartmåler med

             statisk lufttryk. Det statiske lufttryk bruges i højdemåleren til bestemmelse af

             flyets højde - jo mindre tryk, jo højere - og i variometeret til bestemmelse af

             forandringen af lufttrykket.



             Indtaget til det statiske lufttryk er
             anbragt, hvor luften er forholdsvis


             uforstyrret.
             På Cessna 172 er det anbragt på venstre

             side af cockpittet.



             Hvis det statiske indtag stoppes til af is eller andet, findes som regel alternative

             indtag, fx fra kabinen. Gjorde der ikke det, ville højdemåleren og variometeret

             stå stille i de positioner, de havde ved blokeringen af indtaget.




             Her ser du en principskitse
             over det pitot-statiske system.








             PS. Nu står der godt nok ”dynamisk tryk indtag”, men man får jo også det statiske tryk med i
             Pitotrøret, og hvis man skulle være helt korrekt, skulle det hedde ”totaltrykket”. I fartmåleren

             er trykdåsen omgivet af statisk tryk, så instrumentet vil lade dette modsvare den del af trykket
             fra pitotrøret, som er statisk tryk og så har man tilbage det dynamiske tryk.


             Simulator, der viser der pitot-statiske system



             Tilbage til indholdsfortegnelse



                                                                                                              438
                    Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023
   433   434   435   436   437   438   439   440   441   442   443