Page 383 - PPL-2025-9fag
P. 383
Kommunikation
Ved udvekslinger af meldinger indenfor samme opkald kan kaldesignalet
undlades.
Et luftfartøj af kategorien ”HEAVY” skal ved første opkald tilføje ”HEAVY” til
kaldesignalet. Fx ”STERLING 543 HEAVY”
Man må bruge flytypen i kaldesignalet, f.eks. ”Cessna OY-TLA”. Forkortelsen af
dette kaldesignal er som anført ovenfor
Cessna LA eller Cessna TLA.
Ultralette fly har kaldesignal OY-xxxx (tal) fx: OY-9308
Ved udvekslinger inden for samme opkald kan kaldesignal forkortes, men først
når jordstationen har forkortet kaldesignalet, må flyet anvende den forkortede
form.
Fuldt kaldesignal skal bruges:
- ved indledende opklad
- hvis der er mulighed for forveksling med andre fly
- ved nød- og ilmeldinger
- meldinger vedrørende radiofejl
4.6.3.2 Tal og talgrupper
Tal og talgrupper afsendes på samme måde, som de udtales i almindelig tale.
Tal i tusindgruppen under ti tusinde (bortset fra ved QNH og QFE) kan opdeles
i to gange to talgrupper. Fx må 3764 udtales som enten:
- ”tre tusind syv hundrede fire og tres”
eller
- ”syvogtredive fireogtres”
I tal, der indeholder komma, skal ”komma” nævnes.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 383