Page 48 - PPL-2025-9fag
P. 48
Luftfartsret
- egenfarten i højden afviger mere end 5 % fra det beregnede
- man afviger 2 minutter eller mere fra opgivet tid ved rapportpunkt
Er det en forsinkelse i forbindelse med afgang (fx pga. vejret), skal man oplyse,
at det drejer sig om en ”Delay” til den afgivne flyveplan samt de nye tider.
1.4.3.4 Afslutning af flyveplanen
Når man lander igen, skal man huske at få afsluttet sin flyveplan.
Hvis man lander på en flyveplads, hvor der udøves lufttrafiktjeneste, og
landingen er observeret, sørger udøverne af denne tjeneste for afslutning af
flyveplanen.
Lander man på en plads uden lufttrafiktjeneste, kan man afslutte flyveplanen
før landing til den lufttrafiktjeneste, man har radiokontakt med.
Alternativt kan man lande flyet og indenfor de nærmeste 30 minutter ringe til
den enhed, som er nævnt i VFG’en på bladet med oplysninger om flyvepladsen
under punkt 4 - operationstider.
I de fleste tilfælde er det ACC tlf. 32478210, der skal ringes til.
Hvis det forudses, at en sådan melding ikke kan være lufttrafiktjenesteenheden
i hænde inden for de 30 minutter, skal det beregnede tidspunkt for afslutning
af flyveplan angives på flyveplanen under punktet ”Andre oplysninger”.
Hvis man har afgivet sin flyveplan via SkyDemon, kan man lukke flyveplanen i
programmet.
1.4.3.5 Radioforbindelse
En luftfartøjschef, der udfører flyvning:
- indenfor områder, hvor der i AIP er publiceret krav om etablering af 2-vejs-
radiokommunikation. Det vil sige i FIZ- og FIA-zoner samt RMZ-zoner.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 48