Page 480 - PPL-2025-9fag
P. 480
Flyveprincipper
5.6.2 Trim
For at lette manøvreringen af et fly er der påsat trim-klapper.
Der er faste trim-klapper på rorene, som kan bukkes, når flyet står på jorden.
Trim-klapperne justeres således, at flyet ved normal rejsehastighed ikke flyver
skævt. Der er også trim, som skal justeres via trimhjul inde fra cockpittet.
På figuren her ses
højderorstrim.
Virkemåden er, at en lille klap
bagerst på roret aktiveres og
får hovedrorfladen til at
bevæge sig.
Klappen bevæges nedad.
Det skaber en krum flade opadtil, hvorved roret suges opad.
Dette bevirker en krummere underside af højderoret, og vi får en nedadrettet
halekraft, som får flyets næse til at bevæge sig opad.
Her ses et billede af trimhjulet i cockpittet på en Cessna 172.
Husk at stille trimmet i den rigtige position før take-off.
Tilbage til indholdsfortegnelse
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 480