Page 69 - PPL-2025-9fag
P. 69
Luftfartsret
1.5.3 Regulering af lufttrafik
1.5.3.1 Primær Radar
Med det formål at sikre mod indtrængning af fjendtlige fly udvikledes i løbet af
2. verdenskrig radarsystemet.
Systemet er baseret på refleksion af radiobølger, når disse møder en
uigennemtrængelig masse.
De reflekterede stråler blev opfanget på radarskærmen, og man kunne så se, at
der var et eller andet i den pågældende retning og i en bestemt afstand fra
radaren, som reflekterede strålingen.
Det var umuligt at afgøre, om det var ven eller fjende. Man havde et ”primært”
spor på radarskærmen.
1.5.3.2 SSR-radar
Hvis man kunne kode de reflekterede stråler med svar, ville man være kommet
langt. Man opfandt derfor systemet SSR Radar (Secondary Surveillance Radar),
hvor man forsyner flyet med en transponder, som sender svar med tilbage til
radaren, når den opfanger primære radarsignal.
Den tykke hvide streg
her på illustrationen
symboliserer radar-
signalet mod flyet.
Signalet behandles i flyets transponder, som sender svarsignal, som fx kan være
den indstillede kode, flyvehøjden og flyets registreringsbogstaver.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 69