Page 27 - 2021-navigation_Neat
P. 27

-  Søer og åer (blå)
                -  Skove (grønne)


            Når kortet ligger på bordet foran dig, er det svært at se, at det har mere end 2

            dimensioner. Den 3. dimension, højden, må man få fornemmelse af på anden vis.

            Udgangspunkt for al højde i flyvning er dansk Mean Sea Level (MSL).



            Hvor kortet bare er med hvid baggrund,

            kan terrænet være op til 250 fod over MSL.

            Hvis det ser ud som om, der er en plet,

            hvor der er spildt te på kortet, så er det

            fordi terrænets højde kan være et sted
            mellem 250 og 500 fod over MSL. Hvis der

            inden i denne ”teplet” ses en lidt mørkere plet, (måske forveksler du det med en

            kaffeplet) så er det fordi, terrænet er mellem 500 og 750 fod over MSL.


            Vi bruger disse oplysninger, når vi skal fastsætte minimum flyvehøjde for ruten.

            Hvis du kigger på kortudsnittet herunder, så fremgår det, at hvis vi flyver fra

            Vildbjerg mod nordvest, passerer vi et område, hvor terrænet ifølge konturerne kan

            være op til 500 fod. Hvis vi ikke havde andre oplysninger, skulle vi flyve i mindst

            1000 fod for at flyve de krævede 500 fod over terræn. Nu er der imidlertid angivet

            en ”spot elevation”, som angiver det højeste punkt i området, så vores mindste

            flyvehøjde bliver 361 + 500 + højden af træer, så rundt regnet 900 fod.


            På kortudsnittet er også angivet mange andre

            ting end terræn, som du skal tage hensyn til.

            Fx en mast på 1173 fod, som det er umuligt at

            passere hen over uden at komme op i Karup

            TMA, fordi reglerne siger, at vi skal være mindst

            500 fod over masten (Kigger vi lidt videre i

            reglerne, står der, at vi i stedet kan vælge en

            vandret afstand på 150 meter fra masten).



              Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021             27
   22   23   24   25   26   27   28   29   30   31   32