Page 47 - 2021-navigation_Neat
P. 47
Vi vender nu tilbage til vores flyvetur. Vi skal have fundet tiden på hvert ben. Vi har
givet vinden fri, så det er vindstille. Af tabeller i flyets håndbog fremgår det, at flyets
True AIR Speed (TAS) i den valgte højde er 100 Kt.
Vi kan nu regne tiden ud på hvert ruteafsnit (ben).
Rute True Track Mag. track Dist. Tid
EKHG → EKSD 254 252 18 10 min 48 sek
EKSD → EKLV 344 342 25
EKLV → EKHG 128 126 31
Computerens inderste skive kan drejes rundt. Når vi regner opgaver, hvor der indgår
tid, har vi tiden på den inderste skive. Den røde trekant kalder vi timemærket. En
time er 60 minutter. Timemærket kan imidlertid også være 6 minutter.
Skalaen yderst, den der ikke kan drejes, dedikerer vi her til at være NM.
Hvis du kigger nøje efter, vil du kunne se, at tiden 1 time er drejet op under 10. De
10 kan vi vælge at sige er 100, og det gør vi hermed.
Med den opsætning af 100 pr. time, har
vi forholdet mellem tid og hastighed, og
kan finde ud af, hvor lang tid det vil tage
at flyve enhver distance med 100 Kt.
Vores første del af ruten (det første
”ben” til EKSD) havde en distance på 18
NM. Lidt hovedregning siger ca. 1/5
time. Læs ud for 18 på yderskalaen hvor
mange minutter, det tager.
I cirklen kan du aflæse, at det tager 10,8
minutter dvs. lidt under 1/5 time.
Normalt vil vi runde op til 11 minutter,
for vi skal bruge lidt tid til at komme ind på ny kurs.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021 47