Page 217 - 2023_Neat
        P. 217
     Den største fare ved tordenvejr er de øvrige vejrfænomener, der følger med.
             Her kan nævnes lyn - hagl - turbulens - overisning m.m.
             Lyn
             Når et fly bliver ramt af et lyn, er det kun en begrænset elektrisk effekt, der bliver
             afsat. Man kan oftest se, hvor ladningen er gået ind på flykroppen eller propellen.
             Energien ledes gennem kroppens ydre struktur, og man kan som regel også se,
             hvor lynet har forladt flyet igen.
             Elektriske dele kan være beskadiget. Man må, hvis det er nat, tænde
             cockpitbelysningen for at undgå at blive blændet af lyn.
             Hagl
             Hagl starter som en lille
             ”bandit” på 5 mm. Under
             luftens bevægelse i skyen føres
             småhagl med. De vokser og
             bliver usymmetriske, og der
             opstår en rotation, og de bliver
             større og større. Op til 6 cm i
             diameter.
             Mekanisk og termisk turbulens
             Mekanisk turbulens dannes, når luften skal passere træer, huse eller ujævnt
             terræn. Styrken aftager med højden. Er kraftigst i instabil luft og jo kraftigere
             vind, desto kraftigere er den mekaniske turbulens
             Termisk turbulens skyldes opstigning af varm luft eller nedsynkning af kold luft.
             Termisk turbulens dannes pga. uens opvarmning af jordoverfladen. Mindskes
             ved flyvning over vand.
             Den almindelige dagligdags turbulens kan være ubehagelig, men på
             vore breddegrader er det ikke noget større problem.
             Det er især i forbindelse med CB skyer, vi har de største problemer med
             turbulensen.
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023            217





