Page 261 - 2023_Neat
        P. 261
     For at flyve vandret skal de modsatrettede kræfter være lig hinanden; altså
               opdrift skal være lig vægt og modstand skal være lig trækkraft.
               Men det er ikke nok. Det positive moment af opdrift skal også være lig de
               negative momenter af modstand
               og trækkraft, hvis vi vil
               flyve vandret uden
               brug af ror. Vægten
               virker i tyngdepunktet,
               derfor er der intet
               moment herfra.
               Hvis ovenstående er
               opfyldt, har vi en ideal-situation, hvor de 4 kræfter alle virker i det samme punkt:
               trykcentret for opdrift som i dette tilfælde er lig tyngdepunktet. Og her behøver
               vi ingen brug af ror.
               Flyttes derimod
               tyngdepunktet, hvis fx en
               person flytter fra forsæde
               til bagsæde, må vi
               korrigere for det ændrede
               tyngdepunkt ved at bruge
               roerne, hvis vi fortsat vil
               flyve vandret. Gør vi ikke
               det vil maskinen i omtalte tilfælde blive tungere bag tyngdepunktet og derved lette
               næsen og stige. For at modvirke dette, trimmes haleplanet eller ved at give
               nedadgående højderorsudslag.
               En forudsætning for vandret flyvning med konstant hastighed er:
                  -  at opdrift er lig med vægt
                  -  at trækkraft er lig med modstanden
                  -  at de negativt virkende momenter af trækkraft og modstand er lig med det
                      positive moment af opdriften
           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023            261
     	
