Page 103 - 2022_Neat
P. 103

Hjernen sorterer, sammenligner og holder oversigt over tidligere sanseoplevelser

             og giver besked om, hvad der skal gøres, eller hvordan der skal reageres på

             stimuleringen. Dette er en ubevidst proces, som foregår, uden at vi er klar over

             det, og som derfor ikke lægger beslag på vores mentale kapacitet på samme måde,

             som hvis vi befandt os i en kritisk situation og måtte tage en beslutning.

             Perception er et centralt begreb inden for flyvepsykologi. For at få overblik
             over hvad begrebet indebærer, kan nedenstående figur anvendes.



             Som vist på figuren

             bliver vores sanser

             stimuleret af en eller

             flere former for fysiske

             stimuli. Det kan være

             ændringer

             i omgivelserne: lyd-, lys- eller tryk-forandringer, at nogen stiller et spørgsmål, som
             det forventes, at man tager stilling til, eller ved at der sker ændringer i

             instrumenterne i cockpittet.

             Disse stimuli påvirker vores sanser. Hver sans har sit eget ”lager”, hvor

             informationen bliver lagret en kort tid. Selve perceptionsprocessen indebærer, at

             fysiske stimuli bliver omdannet til meningsfuld information. Hvor meningsfuld

             informationen bliver, afhænger af, hvad vi tidligere har lagret af information om

             emnet. Hvis det er et emne, vi har stor erfaring med, er det en simpel sag for

             systemet at finde information frem. Det stiller ikke store krav til vores mentale

             kapacitet, og således er vi hurtigt klar med en løsning.
             Sker stimuli derimod inden for et område, som vi har ingen eller ringe erfaring med,

             vil selve processen tage længere tid og lægge beslag på mere kapacitet end i det før

             nævnte tilfælde.



             Systemet er ikke perfekt. Det sker, at vi får en stimulering, vi tror, vi har oplevet

             mange gange før, og som vi allerede har dannet os en mening om. Dette bevirker,

             at vi kan komme til at trække information ud af stimuleringen, som bekræfter det,

             vi forventer, og følgen er, at vi overser små ændringer i stimuleringen.



           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022            103
   98   99   100   101   102   103   104   105   106   107   108