Page 153 - 2022_Neat
P. 153
Ved flyvning over større afstande kan trykket ved MSL være meget forskelligt. Man
skulle derfor egentligt konstant sidde og justere på højdemåleren. Problemet løses
ved reglen om, at alle fly, som flyver over en bestemt højde, skal flyve med
højdemåleren på standardtrykket på 1013,25 hPa.
I Danmark er denne højde, kaldet gennemgangshøjden, 5000 fod i Copenhagen
Area, og i resten af landet 3000 fod.
På tegningen herunder kan du se, at der over gennemgangshøjden, er et lag, der
kaldes gennemgangslaget.
Over dette er gennemgangsniveauerne. Højden af gennemgangslaget er afhængig
af i hvilken laveste gennemgangsniveau, der den pågældende dag er fastsat på den
aktuelle lufthavn. Laveste gennemgangsniveau fastsættes ud fra aktuelle
vejrforhold. Er laveste gennemgangsniveau i Copenhagen Area fx FL 55, vil
gennemgangslaget her være 500 fod.
Når man flyver i flyveniveauer (FL), er det laveste anvendelige niveau beregnet ud
fra den aktuelle QNH. I nogle lande bruger man QFE, hvilket er det tryk på
flyvepladsen, hvor højdemåleren viser 0.
Trykhøjde og tæthedshøjde
Inden for flyvning har vi to definitioner for højde. Trykhøjde (pressure altitude) og
tæthedshøjde (density altitude).
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2022 153