Page 47 - BEG-2026
P. 47

© Henning Bach Andersen


               Svaret  fra  transponderen  i  flyet  består  af  4  talcifre  mellem  0  og  7.  Der  er

               mulighed  for  4096  forskellige  svar  fra  flyet,  alt  efter  hvilke  cifre  piloten  har

               indstillet transponderen på.


               Du  ser  et  billede  af  en

               transponder her.



               Står vælgerknappen på OFF er der slukket for transponderen.


               Vi sætter vælgerknappen på SBY (Stand By), når vi under opstart af det elektriske

               udstyr kommer til punktet i checklisten. I denne stilling varmes transponderen

               op, så den er klar, når vi på banen, lige før start, stiller transponderen på ON.


               I ON stilling sender transponderen de 4 cifre, der er drejet ind i de 4 ruder.

               Transponderen sender et sekundært svarsignal i mode A (ALFA).



               Sættes  vælgeren  i  stillingen  ALT,  sendes  information  om  flyets  højde  med
               svarsignalet.  Det  sker  dog  kun,  hvis  flyet  er  udstyret  med  en  encoder,  som

               forsyner transponderen med oplysninger om flyets trykhøjde (højde i forhold til

               1013 HPa).



               Når transponderen sender oplysninger om højde, siger vi, at den er i mode C
               (CHARLI).



               Er flyet forsynet med transponder, skal denne være tændt under flyvning.

               Har transponderen mode C, skal den stå i positionen ALT.
                      -  Man har vedtaget, at fly, som flyver VFR, indstiller koden 7000

                      -  Hvis et fly er i en nødsituation, indstilles  7700

                      -  Hvis et fly har radiofejl, indstilles 7600

                      -  Er man udsat for en ulovlig handling (kapring), indstilles 7500






               BEG radio 2026           -            Midtjysk Flyveskole                               47
   42   43   44   45   46   47   48   49   50   51   52