Page 190 - 2021
P. 190
Vind fra nord til øst
Når der er højtryk over Mellemskandinavien, får vi vind fra nord til øst. Øst for
højtrykket trækkes den tørre og lidt kølige
luft fra Nordskandinavien, eller fra det
nordlige Rusland ned over Danmark.
Vejret vil være solrigt, fordi luften er meget
tør.
Når luften har passeret havområder
(Østersøen) kan den opsamle fugt, og der
kan dannes få cumulusskyer. Denne vejrtype
giver klare kølige nætter med svage
vindforhold.
Vejrudsigten
Vi får solrigt vejr med dagtemperaturer mellem 18 og 23 grader og til natten mellem
7 og 12 grader. Vinden vil være let til frisk fra nordøst.
Vind fra sydøst
Rigtig sommer får vi først, når vinden kommer
om i sydøst. Den luft, vi får herfra, er
opvarmet over det østeuropæiske kontinent.
Luften indeholder dog en del
forureningspartikler. Dels fra de
østeuropæiske sletter, men også fra
industriområder.
Hvis højtrykket ligger sydøst for Danmark, vil
der være blokeret for lavtryk vestfra, og vi kan
have en længere periode med godt vejr.
Højtrykket vil være stationært. Sammenfattet: meget varm tør luft – diset
(tørdis), i reglen skyfrit, opvarmningen kan hæmmes af støv i luften, høj
temperatur.
Vejrudsigten
Vi får solrigt vejr med højeste temperaturer mellem 25 og 30 grader, lokalt måske
op til 33 grader. Vinden vil være svag til jævn fra sydøst.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021 190