Page 337 - 2021
P. 337
Density altitude
ISA højden. Det vil sige trykhøjden korrigeret for temperaturforskel i forhold til, hvad
den skulle være i ISA. Jo lavere højde man lander i, desto kortere afløb (grundet den
højere density). Husk, at hvis man anflyver en plads i fx 5000 fods højde, anvendes
samme indikerede airspeed, som ved sea level! Men den sande fart vil være højere
end den indikerede.
Approach speed
Anflyvningsfart. Så lav som sikkerhedsmæssigt forsvarligt, så har man de bedste
muligheder for at lave en kort landing. Det er vigtigt, at man planligger sin
anflyvningsfart i forhold til vind og vejr, flyets vægt, banelængde til rådighed m.m.
(se også ovenfor angående beflyvning af højtliggende pladser)
Flaps
Anflyvningshastigheden afhænger af glidevinklen. Jo mere flaps man kan sætte ud,
desto større glidevinkel og desto kortere landing.
Faktorer, som kan reducere din flapsetting er fx sidevind, urolig luft.
Overfladen
Banens overflade betyder meget for længden af landingsafløbet. Man får lille
landingsafløb, hvis bremsevirkningen på banen er god. Græs, sne, is m.m. forlænger
afløbet.
På de følgende sider er skemaer til anvendelse ved beregning af start og
landingsdistancer.
Tilbage til indholdsfortegnelse
7.4.1 Skemaer – start- og landingsdistancer
De næste sider er nogle skemaer til beregning af start- og landingsdistancer.
337
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021