Page 413 - 2021
P. 413

8.8.8  Tændingssystemet

            Tændingsmagneten bygger på induktionsprincippet. En kraftig permanentmagnet

            roteres, og der induceres høj spænding, som via strømfordeler ledes til tændrørene.

            Der er to uafhængige magneter, der forsyner hver sit sæt tændrør. Magnetsystemet
            fungerer bedst, når motoren går med et omdrejningstal over 800 o/min. Til hjælp


            ved start anvendes en impulskobling, som giver en højere spænding i startøjeblikket
            samtidigt med, at tændingstidspunktet forsinkes ca. 25, så man undgår tilbageslag.



            Tændingssystemet er uafhængigt af flyets el-system. Man tjekker begge tændings-

            systemer før take-off. Fejl i form af afbrudt ledning kan bevirke, at magneterne er

            on! Propeller skal behandles som om, der er tænding på konstant! For længe kørsel

            på jorden med motoren i tomgang, kan forårsage sodning af tændrør. Dette kan føre

            til for stort tab af omdrejninger, når motoren kun kører på én magnet under

            afprøvning af tændingssystemet før take-off. Dette kan evt. afhjælpes ved at køre

            motoren op i omdrejninger til ca. 2000 o/min i ca. et halvt minut samtidig med, at
            blandingen udmagres.

            Herunder er beskrevet, hvordan man før take-off tester magnet tændingssystemet.


               Test af  magneter.

               Motor køres op på 1800 o/min i stillingen ”Both”. Stil om på ”Left” og iagttag
               omdrejningstal. Vælger tilbage til ”Both”. Kontroller, at der stadigvæk er 1800 o/min.

               Stil vælgeren på ”Right” og iagttag omdrejningstallet. Der må være et tab i

               omdrejninger på max. 125, når der køres på en magnet. Differensen mellem ”Left”
               og ”Right” må højest være 50 omdrejninger.


               Hvis man kommer til at stille magnetomskifteren på Off, fortsætter motoren pga.
               propellens inerti sine omdrejninger. Benzinpumpen pumper benzin ind, som ender

               uforbrændt i udstødningssystemet.

               Hvis man stiller kontakten på ”Both” risikerer man at ødelægge sit udstødningsrør,

               når den uforbrændte benzin eksploderer. For at undgå dette, må man hellere bare

               lade motoren gå i stå og så genstarte den.
               Hvis der ikke sker fald i omdrejningstal når man skifter om til ”Right” eller ”Left” kan

               det skyldes en defekt forbindelse i systemet. Tjek evt. i tomgang, at motoren går ud,

               når magnetvælgeren stilles på ”Off”.

                 Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2021           413
   408   409   410   411   412   413   414   415   416   417   418