Page 622 - PPL-2025-9fag
P. 622
Flyvepræstation og planlægning
Den hyppigste fejl er for høj fart, eller for stor højde ind over baneenden ved
landing!
Der ville være langt færre fejl, hvis man var parat til at lave en overskydning (Go
Around), hvis ikke anflyvningen er udført korrekt!
7.4.1.2 Flyets vægt
Flyets startvægt og landingsvægt er betydende faktorer ved beregning af start
og landingsdistancer. Det optimale er at have det med (pilot, passaferer, bagage
og brændstof mv) der kræves + de reserver (brændstof) der kræves af
sikkerhedsmæssige grunde.
Det er i forbindelse med starten, at vi har problemer, hvis flyet er for tungt på
grund af for stor brændstofbeholdning.
Man bør have grej, der kan tappe brændstof af flyet, så man ikke risikerer at
starte med for høj vægt på flyet. Det er synd at skulle sige til en passager, at han
eller hun ikke kan komme med på flyvningen, fordi der er for meget brændstof
på flyet!
Undgå at fylde for meget i tankene, hvis du bare skal flyve en lille tur. Tænk på
at ham, der efterfølgende skal bruge flyet, måske skal have 3 passagerer med på
en kortere tur, og derfor ikke har behov for 150 liter brændstof.
I forbindelse med landingen er det mere anflyvningshastigheden end vægten,
der spiller en rolle for, hvor lang bane der er behov for.
7.4.1.3 Vind
Der startes og landes næsten altid mod vinden. Modvind formindsker både start
og landingsdistancerne. Den aktuelle modvindskomponent bruges ved
udregning af start og landingsdistancer.
Modvind ved start og landing giver ekstra sikkerhed.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 622